Sådan Hænger Moden og Personlig Frihed Sammen

15

Hvis man ikke går specielt meget op i mode, så kan man let få indtryk af, at mode og personlig frihed er to direkte modsætninger. Er man ikke selv engageret i mode, så kigger man nemlig på fænomenet udefra, og her er det let at misforstå hvad det er der foregår. Det ligner nemlig let, at moden dikterer hvad folk skal have på: at individets frihed til at vælge deres påklædning bliver opgivet, for i stedet at følge det, der bliver dikteret af modeindustrien.

Men det er faktisk overhovedet ikke sådan det hænger sammen. Mode er derimod en kommunikationsform: man fortæller ting til sin omverden igennem det tøj, man vælger at have på. Det der gør mode så kraftfuldt er, at det er en kanal det er svært at censurere. Når det kommer til at kommunikere med vores stemme eller på skrift, så er vi meget stolte af ytringsfriheden her i Danmark: og med god grund! Men det er et faktum, at denne ret til at ytre sig frit konstant er under angreb. Vi har hele tiden vågne danskere der peger på politiske tiltag og lignende, der sætter vores ytringsfrihed i fare, og vi har flere gange oplevet internationalt pres for at censurere eller begrænse den enkelte frihed til at sige lige hvad de vil. Love og tiltag der begrænser ytringsfriheden kan ofte pakkes flot ind, og glide under radaren: og pludseligt er vi mindre frie i vores kommunikation, end vi var før. Det kan være svært at opdage, fordi verbal kommunikation er så relativt komplekst som det er.

Men moden er en simplere og renere form for kommunikation. Det gør det langt nemmere at se, hvis nogen forsøger at begrænse den. Hvordan tror du danskerne ville reagere, hvis det pludseligt blev ulovligt at have røde bukser på? Det ville være et helt tydeligt overgreb på vores individuelle frihed, og der ville ikke være nogen smart måde at pakke det ind på, så vi ikke ville opdage det.

Mange revolutioner har taget udgangspunkt i moden. Fra de første modige kvinder der tog en bikini på i forbindelse med deres badeferie på stranden, og til det store udvalg af badesandaler der sætter streg under vores personlighed og smag, så er moden en kommunikationskanal der står vidt åben. Fordi den ikke kan stoppes, så er det ofte her de første spæde skridt til noget stort starter.

Når mange går rundt i tøj der minder om hinanden, så er det ganske enkelt et udtryk for, at vi mennesker ynder at kommunikere noget der er vigtigt for os: fællesskabet. Vi kommunikerer igennem vores tøj, at vi er en del af gruppen, og står sammen i tykt og tyndt. Men altid med et personligt præg: en lille ting der viser hvem vi er, og hvordan vi er helt unikke personer.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here