Jeg har været involveret i boligmarkedet i snart 22 år, og det er noget, som giver én et helt unikt perspektiv. Jeg har set hvordan danskerne køber og sælger deres boliger i alle mulige forskellige situationer. Folk opfører sig på én måde, når økonomien er stærk og alting er i fremdrift, og på en helt anden måde, når vi står midt i en finansiel krise. Det er måske ikke så mærkeligt, og du kunne nok have gættet dig til, at der ville være en forskel. Men jeg har set og mærket forskellen, og har mentale modeller for mønstre, som jeg knap nok kan sætte ord på. Det er ikke noget jeg siger for at blære mig: der er ikke meget prestige i at være en slags bolig-Rainman. Men det er noget jeg finder fascinerende, og hvor visse af mine opdagelser er noget, jeg føler bør deles med verden.
Normalt involverer jeg mig aldrig politisk, da det kun plejer at føre til drama og uendelige diskussioner. Men nu hvor jeg har lagt mærke til noget positivt i dansk politik, som ser ud til nærmest at være et uheld som ingen taler om, så er jeg altså nødt til at stille mig op, og udpege det geniale.
Danmark pryder sig med, at vi er langt foran, når det kommer til grøn energi og lignende. Hvilket nogle gange skyldes meget målrettede tiltag, implementeret på baggrund af kloge og gennemtænkte forslag fra eksperter. Det er alt sammen meget godt, og det er jo fint at det virker. Men mange andre lande gør jo noget lignende, så vi er ikke helt unikke der.
Men hvordan kan det så være, at vi er så langt fremme, når det kommer til de grønne boliger? Der er nærmest ikke nogen lande derude, der kan konkurrere med Danmark, når det kommer til energieffektiviteten på den gennemsnitlige bolig. Og det er på trods af, at der ikke er lavet særligt mange grønne tiltag specifikt på det område. Hvad er det, der har skabt denne store grønne bølge?
Det fascinerende her er, at det er et produkt af ren information. I stedet for at lægge stramme love, opsætte finansielle incitamenter eller opkræve dyre afgifter, så er den grønne bolig-bølge i Danmark blevet startet af et stykke papir uden nogen reel magt.
Det jeg taler om her er energimærkning. Danske boliger bliver i dag udstyret med et energimærke, efter en byggesagkyndig har udfærdiget en energi-rapport. Det er et dokument, som ikke kræver noget af hverken køber eller sælger: det er udelukkende til information. Dokumentet fortæller ganske enkelt hvor energi-effektiv boligen er, og hvor man kunne lave forbedringer.
Men denne information alene har fået danskerne til at ændre deres adfærd – helt uden tvang eller økonomiske incitamenter. Det har fået sælgere til at implementere energimæssige forbedringer før boligen sættes på markedet, og har gjort købere mere kritiske overfor boligen energiforbrug, hvilket før slet ikke var en faktor.