Danmark har et meget stort fokus på individet, og vores ret til at være hvem vi er, og stå fuldt ud ved det. Denne personlige frihed og individualitet er til at se på mange forskellige områder: eksempelvis hvordan vi, modsat mange andre lande, typisk ikke har skole uniformer. Børnene i skolen har helt almindeligt tøj på, og de skal ikke alle ligne hinanden. Der kan selvfølgeligt sættes nogle krav til tøjet fra skolens side, da tøjet skal være passende til skolebrug, men der er generelt plads til at børnene også kan udforske deres individualitet og personlige identitet.
Derfor kan man måske ved første øjekast undre sig over, at flere og flere danske virksomheder er begyndt at benytte sig af firmatøj. Det at virksomheden har noget særligt tøj til deres medarbejdere er ikke helt nyt, og er standarden i mange brancher: malere, murere og lignende har længe gået i særligt firmatøj, da der stilles nogle praktiske krav til arbejdstøjet, som almindeligt hverdagstøj ikke kan opfylde. Da tøjet i disse brancher nærmest er at sidestille med et værktøj, giver det kun mening, at det er firmaet der stillet tøjet til rådighed. På den måde har virksomheden kontrol med kvaliteten af ”værktøjet”, altså arbejdstøjet, og kan dermed sikre kvaliteten af det udføre arbejde. Hvis det var op til medarbejderne selv at anskaffe sig arbejdstøj, så ville der være risiko for, at de valgte det billigste tøj, eller simpelthen bare ikke valgte noget, der var optimalt i forhold til det arbejde der skal udføres. Det er samtidig ikke fair, at virksomheden stiller høje krav til det tøj man skal have på i forbindelse med sit arbejde, men samtidig nægter at stille det til rådighed. Firmatøj har altså længe givet god mening i disse brancher, og været ekstremt udbredt.
Det vi ser i Danmark i dag er blot en naturligt udvikling af den samme logik. Det er ikke kun i håndværkerfag og lignende, at det tøj man har på har en ”praktisk” funktion. En sælger der skal ud at møde kunder, repræsenterer i det øjeblik virksomheden, og indtrykket af både sælgeren og virksomheden bliver altså kraftigt påvirket af det tøj, som sælgeren har på. Det giver derfor meningen for virksomheden at indkøbe det firmatøj der bedst egner sig til opgaven. En sælger der møder op i firmatøj der består af en flot skjorte og et passende jakkesæt, har en bedre chance for at sælge både produktet, sig selv og den virksomhed han eller hun repræsenterer. Det er altså ikke praktiske lommer, bæltespænder, sikkerhedselementer eller lignende, der gør dette firmatøj til et praktisk værktøj: det er primært æstetikken. Men æstetik og pragmatiske forhold går ofte hånd i hånd, når man har med mennesker at gøre. Det er dette der er begyndt at gå op for de danske virksomheder, og derfor ser vi en stigning i efterspørgslen på firmatøj overalt i erhvervslivet.
