Mange Vælger Den Helt Forkerte Maling

131

Der er ikke altid plads i budgettet til, at hyre en håndværker til at klare tingene i hjemmet. Nogle gange kan man være nødt til det: specielt hvis man har ti tommelfingre, eller bare mangler gør-det-selv erfaring. Når det kommer til at male sit hjem er de fleste dog ganske sikre på, at det er noget de godt selv kan håndtere. På overfladen ligner det da også en ganske simpel opgave. Man køber noget maling og nogle pensler. Man fjerner låget fra malebøtten, og dypper sin pensel. Og så smører man malingen på den facade, man ønsker at male. Simpelt og ligetil, ikke?

Det er faktisk en ganske simpel opgave. Det kan selvfølgeligt godt betale sig at læse lidt op på det, før man går i gang. Hvis du bare kaster dig ud i det, så er der nemlig stor risiko for, at du laver nogle grumme fejl. Hvis man eksempelvis glemmer at bruge malertape, så kan stikkontakter og lignende let komme til at se grimme ud, efter man har malet indenfor. Bruger man ikke den rette type pensel, så risikerer man let at bruge mange timer på at male et rum, eller at male ujævnt. Det er dog hurtigt at læse lidt op på den rette male-teknik, og derefter kan de fleste faktisk klare det udmærket selv.

Det er derfor også meget almindeligt, at folk selv maler deres bolig. Der er dog én ting, som alt for mange mennesker overser, i forbindelse med deres malearbejde. Mange vælger nemlig den helt forkerte maling!

Problemet opstår fordi mange er af den overbevisning, at maling er maling. De kan godt se, at der er forskellige mærker derude, og at der også er nogle forskellige typer. Men de antager, at hvis de køber en maling der står ”vægmaling” på, så er den helt perfekt til vægge. Så de vælger typisk den første vægmaling de ser, eller bruger noget tid på at finde frem til den billigste vægmaling på markedet.

Men igen kan det godt betale sig, at lave lidt hjemmearbejde. Der er nemlig stor forskel på kvaliteten af maling. Er man ikke opmærksom på dette, så handler man i blinde. Den ”billigste” maling ender ofte med at være dyrere på sigt. Den er nemlig typisk af så ringe kvalitet, at der skal mange lag maling til, før resultatet er flot at se på. Du er altså nødt til at købe mere af den billige maling for at få ordentlig dækning, og skal samtidig bruge betydeligt længere tid på, at få malet dine vægge. Her havde det altså været smartere at betale lidt mere, for en maling af høj kvalitet.

Du er altså nødt til at læse lidt op på hvad der findes af maling derude. Du skal vælge den rette type af maling, til det arbejde du står overfor. Derefter skal du sikre dig, at du køber den kvalitet, der giver mest mening i forhold til dine behov.