Der er ikke nogen der er tjent med, at leve deres liv på andres præmisser. Vi har alle sammen drømme, og det er noget de fleste bliver opfordret til at jagte mens de er børn. Samfundet og særligt vores forældre fortæller børn at de skal drømme stort: at de ikke skal lade sig begrænse, og i stedet skal tillade sig selv at fantasere om deres drømmeliv. Men når vi så bliver voksne, så skifter tonen pludseligt. Nu er det at drømme stort spild af tid: du er nødt til at være realistisk. Nu har du arbejde og ansvar. Din hverdag dikteres oppefra, og din rolle er at udføre dit arbejde og ikke skabe ballade. Hvor kommer dette skift fra?
For at forstå det, må vi først kigge på motivationen for, at samfund og forældre lægger op til at drømme i starten. Fra vores forældre er det relativt uskyldigt: de har selv haft drømme engang. Drømme de sandsynligvis også måtte give afkald på, da de blev ældre, og begyndte at forme sig en hverdag med arbejde og ansvar. Drømme forsvinder aldrig helt fra vores bevidsthed: de bliver blot undertrykt og holdt nede. Når man så får et barn, som i sine unge dage ikke har nogle reelle bekymringer, så er det kun naturligt at ville udleve sine drømme igennem sine børn. Man fortæller børnene alle de ting, man ville ønske var sandt i ens eget liv: at de kan blive lige hvad de vil her i verden, og at de ikke skal lade sig holde tilbage. Vi fortæller dem eventyr hvor drømme bliver til virkelighed, og frøen på magisk vis bliver til en prins. Børnene bliver lyset i mørket hos disse forældre: lige ind til barnet når en vis alder, og nu må konfronteres med ”virkeligheden”.
Fra det samfundsmæssige synspunkt er det en smule anderledes: her ønsker man at folk skal drømme stort som børn, fordi det er sådan genierne og de teknologiske gennembrud opstår. Hvis vi presser folk ind i den typiske arbejder-tankegang for tidligt, så går vi glip af de afstikkere, som virkeligt sætter gang i innovationen. Men samtidig ønsker man ikke for mange revolutionerende hjerner i samfundet: så hvis folk ikke er exceptionelt gode til at gøre deres drømme til virkelighed, så erstatter man barnets drømme med de drømme, som cheferne og politikerne har. Du bliver en arbejder der bruger din tid og dine kræfter på at jagte en andens mål.
Så hvordan opfylder du dine egne mål i stedet? Du har brug for en tilstandsrapport over din egen situation. Fuldstændigt som med en tilstandsrapport til et hus, så har du brug for at blive gennemgået fra dit fundament og op til loftet. Dit fundament er de fundamentale ting du tror er rigtige, fordi du har fået dem at vide, af kilder du har stolet på: såsom dine forældre og dit samfund. Der er sandsynligvis nogle kritiske problemer her, og de skal løses, før du kan leve op til dit potentiale.
