Spar Penge Hvert Eneste År Ved at Optimere din Bolig

Det er ikke helt billigt at eje en bolig. De fleste af os har lånt penge for at få råd til boligen, så der betales selvfølgeligt løbende renter til banken på det lån. Men selv hvis man har betalt boligen helt ud, så er der stadig nogle løbende årlige omkostninger. Der skal bruges penge på vand, varme og el. Der skal betales ejendomsskat og diverse gebyrer. Og så skal boligen selvfølgeligt også løbende holdes ved lige. Det er alt sammen udgifter man er nødt til at holde sig for øje: de kan udgøre en ganske stor del, af ens årlige udgifter.

Det betyder også at de kan være et godt sted at kigge efter optimeringer. Hvis du kan sænke nogle af dine løbende udgifter der er forbundet med din bolig, så kan du ende med at spare rigtigt mange penge i årenes løb. Det er penge du kan bruge på ferier sammen med din familie, sjove oplevelser eller en masse andre sjove ting. Tiden du bruger på at optimere din bolig er altså godt givet ud.

Et af de nemmeste steder at optimere boligen er, at kigge i dens Energirapport. Hvis du har købt din bolig indenfor de seneste år, så fulgte der nok en Energirapport med. Sådan en rapport skal nemlig udfærdiges på alle boliger før de sælges nu om dage. Men hvis du har haft din bolig længe, kan det godt ske, at dens energieffektivitet aldrig er blevet vurderet. I så fald bør du kontakte en byggesagkyndig og få dem til at udfærdige én. En bolig uden en energirapport kan næsten altid optimeres på, da det er svært at løse problemer, som man ikke kender til.

Det gode ved en energirapport er nemlig, at den indeholder forbedringsforslag. Den bygningssagkyndige har altså ikke bare vurderet hvor meget energi din bolig bruger, men har også direkte givet forslag til, hvordan du kan sænke energiforbruget. Det kan nogle gange være simple ting, som at opsætte gipsplader de rette steder eller lignende. Selv hvis der skal mere til, så er det jo bare at sammenligne omkostningerne på at lave forbedringerne med det, du kommer til at spare på din årlige energi-regning.

En god energimærkning kan også gøre, at det er nemmere at tiltrække interesserede købere til din bolig, og at du kan sælge den for mere. Hvis du godt kunne finde på at sælge din bolig engang i fremtiden, så kan en optimering af boligens energiforbrug altså også give pote på den måde.

Men hvis du beholder din bolig, så kan du hvert år glæde dig over, at dine udgifter til energi er blevet mærkbart lavere. Ikke bare sparer du penge på den måde, men du har også været med til at mindske vores miljø-problemer.