Vi er så småt ved at have lagt Janteloven bag os her i landet, men den nager stadig hist og her. Hvis du står i en situation, hvor du har gjort det rigtigt godt, har penge imellem hænderne og gerne vil fejre din succes med en luksubil, så føler du dig nok allerede helt fri af Janteloven. Du er ligeglad med, hvis nogle af dem der drejer hovedet, når du kører forbi i en Ferrari eller en Mercedes, dømmer dig efter gammeldags normer. Så du kan vel bare gøre det, eller hvad?
Det kan du i princippet godt. Hvis du leder længe nok, og hos de rigtige forhandlere, så kan du godt finde et lille lokalt udvalg af luksuriøse biler her i landet. Men ville det ikke være lidt federe, hvis du havde mere at vælge imellem? Eller hvis du kunne få den helt specifikke bil, du længe har gået og drømt om? Faktum er, at markedet for luksusbiler her i landet bare ikke er særligt stort. Vi er et småt land, med en meget lille befolkning. Smid resterne af Janteloven i folks bevidsthed oveni det lille befolkningstal, og det er meget tydeligt, at det ikke er en god forretning at sælge luksusbiler til Danskerne. Der er ganske enkelt for få mennesker til, at det kan betale sig at fylde en lagerhal – eller bare et udstillingslokale – med den slags biler. Det vil tage en evighed at få solgt, og ind til da, brænder man bare penge af.
Som sagt kan det lade sig gøre: men du kommer til at skulle betale rigtigt mange penge for en bil, der i forvejen er dyr. Det giver jo fint mening: du er ved at købe en værdifuld sjældenhed af en sælger, der har løbet en stor risiko, ved at satse på en bil med meget lille efterspørgsel.
Så hvad hvis du gerne vil have et stort udvalg af luksuriøse biler, der sælges til en fornuftig pris? Så skal der et lille trick til: Importer bil fra tyskland. Tyskerne lider nemlig ikke under den danske Jantelovs-mentalitet, og det betyder at markedet for flotte og lækre biler i topklassen er langt større. At deres befolkning er mere end 10 gange så stor som den danske hjælper selvfølgeligt også på det, og så er tyskerne heller ikke bange for at bruge penge på kvalitet. Kigger du efter bil i Tyskland kan du altså finde den helt rigtige bil til dig, og prisen vil være betydeligt lavere, end hvis det lykkes dig at opdrive den samme model i Danmark.
Men hvad med importen – er den ikke besværlig? Både ja og nej. Der er selvfølgeligt noget papirarbejde og nogle afgifter involveret, og det er der ikke rigtigt nogen, der har lyst til at bruge deres tid på. Men det behøver man heller ikke: der er virksomheder her i Danmark der har fået øjnene op for det tyske bilmarked, og som hjælper med at strømline hele import-processen. Det er altså nemt at undgå at betale overpris for din næste luksusbil: du skal bare købe den udenfor Danmark.